Parkering og transport
Vi tilbyder et stort offentligt parkeringshus – lige ved døren!
På Tivoli Hotel & Congress Center er vi så heldige at have et stort videoovervågnet parkeringshus i vores bygning – det gør det nemt og bekvemt for dig at parkere under dit ophold.
Der er plads til hele 500 køretøjer, og pladserne benyttes efter ”først-til-mølle-princippet” – vær dog gerne opmærksom på, at parkeringshuset er offentlig tilgængeligt, og at vi derfor ikke har mulighed for at reservere plads til dig.
Priser
- Pr. dag
- Pr. time






Betaling for parkering kan også foretages via:
- Automater i parkeringshuset.
- på apcoa.dk indenfor 48 timer efter udkørsel.
- Hvis ingen af de overstående handlinger er fuldført sender vi en faktura inkl. ekspeditionsgebyr.
SmartParkering
Parkeringshuset benytter APCOA SmartParkering. Når du kører ind i parkeringshuset registreres bilens nummerplade automatisk.
Inden du forlader parkeringshuset, betaler du for parkeringen ved en af de betalingsautomater, der står i parkeringshuset. Du skal blot indtaste din nummerplade og betale det angivne beløb.
Er du hyppig bruger af parkeringshuset eller øvrige APCOA Smartparkering parkeringshuse, har du mulighed for at lade systemet gemme din nummerplade og dine betalingsoplysninger til fremtidig brug.
Har du brug for bilen under dit ophold?
Registrer din nummerplade i receptionen ved ankomst, og før du kører ud første gang. Så kan du køre ind og ud af parkeringshuset under dit ophold uden at skulle betale hver gang. Betaling sker i receptionen ved ankomst.
Er alt optaget?
Skulle alt mod forventning være optaget i p-huset, kan vi henvise til:
Apcoas parkeringsområder på modsatte side af hotellet (Kalvebod Brygge)
Afstand til hotellet: Ca. 100 m.
Se på kort.
Fisketorvets Parkeringshus
Her er der to timers gratis parkering, derefter kræves betaling
Afstand til hotellet: ca. 500 m.
DGI-Byens Parkeringshus
Indkørsel fra Ingerslevgade
Afstand til hotellet: Ca. 1 km.
Særligt for dig der kommer i elbil
Vi tilbyder to TYPE 2 ladepladser til elbiler, som begge er placeret på Niveau B i vores parkeringskælder – de er begge malet grønne, så de er lette at se. Ladestationen er af mærket Clever, og de to ladepladser er distribueret via Clevers ladenetværk og kan findes her - oversigten viser også nærmeste alternativ ladeplads, såfremt den i p-huset er optaget.
Man betaler direkte til Clever ved ladning af bil i parkeringskælderen på Tivoli Hotel. Hvis du har spørgsmål omkring opladning, beder vi dig kontakte Clever Support direkte på nr. +45 8616 8888 eller på www.clever.dk.
Hvis man har en anden type elbil end Type 2 (fx Tesla Type 1), skal man medbringe sin egen converter hvormed Type 2 opladeren kan bruges. Skulle I have brug for en E.ON ladestation, så findes de her.
Læs mere om alle Arp-Hansen Hotel Group's parkeringsmuligheder her.
Transport
Fra Københavns Lufthavn
Fra lufthavnen er det muligt at tage toget direkte fra terminal 3, spor 2 mod København.
Stå af på Københavns Hovedbanegård, hvorfra du kan gå til hotellet på ca. 10 minutter, eller tage et S-tog til Dybbelsbro st. og gå til hotellet derfra. Billetten fra lufthavnen til Københavns Hovedbanegård gælder også i bussen og S-toget.
En taxa fra lufthaven koster ca.
S-tog
Fra Hovedbanegårdens spor 11 og 12, samt fra Nørreport og Østerport går der en række S-tog med stop på Dybbølsbro Station. Herfra tager det 5 minutter at gå til hotellet.
Fra Oslo-båden
Du kan tage S-toget fra Østerport Station og stå af på Dybbølsbro Station, hvorfra du kan gå til hotellet på 5 minutter.
Til fods fra Hovedbanegården/Tivoli
Når du kommer ud fra Hovedbanegården og kigger mod Tivoli på den modsatte side af gaden, skal du gå mod højre ad Bernstorffsgade og følge vejen ca. 800 meter indtil du når Carsten Niebuhrs Gade på højre hånd. Her drejer du ind og vil forenden have Tivoli Hotel & Congress Center på din venstre hånd på Arni Magnussons Gade.